OM ADVOKAT LOUISE STUDSTRUP MUURHOLM

Med mere end 12 års specialisering indenfor bank og finans har Louise opnået et indgående kendskab til den finansielle sektor i Danmark.

Louise har en stærk regulatorisk indsigt, der kombineres med kommerciel erfaring fra tidligere ansættelse og insourcinger i en række finansielle institutter. Louise har bl.a. været ansat som Chief Legal Advisor hos Danske Bank Wealth Management, Corporate Legal Advisor hos Nets og som konsulent hos Finanstilsynet i Kontoret for Kollektive Investeringer forud for sit virke som advokat.

Som selvstændig advokat har Louise bistået adskillige klienter i den finansielle sektor med omfattende projekter og indhentelse af tilladelser fra Finanstilsynet. Louises klienter spænder lige fra store pensionskasser til mindre nyetablerede investeringsrådgivere.

Louise har særlig stor erfaring med praktisk rådgivning indenfor kapitalforvaltningsområdet, og hun er medforfatter på Kommenteret lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ved Karnov Group. SE BOGEN HER

Kombinationen af praktisk brancheerfaring, stærk regulatorisk indsigt, erfaring med tilsynsarbejde og praktisk erfaring fra bestyrelsesarbejde i den finansielle sektor kommer i det daglige Louises klienter til gode.